Fodbold John Lauridsen

  • Født — 2. april 1959

John Lauridsen var en offensiv og kreativ midtbanespiller med en fremragende teknik, et godt overblik og et godt skud. John var desuden en både klog og elegant holdspiller, der også evnede at score afgørende mål. Han var med til at vinde det 5. mesterskab til Esbjerg fB i 1979.

Klubber
Gredstedbro
Vejle BK
EfB
RCD Español - ca. 300 kampe
CD Malaga - 40 kampe
Bramming Boldklub
Hold
A-Landsholdet - 27 kampe
Udvalgte titler
Danmarksmesterskab: 1979

John spillede ungdomsfodbold i Gredstedbro og Vejle BK, inden han som 19-årig fik sin debut for Esbjerg fB, hvor han var med til at vinde det 5. mesterskab for Esbjerg i 1979.

John debuterede på A-landsholdet som 22-årig og scorede også i sin debut for landsholdet. Han spillede i alt 27 landskampe for Danmark.

I 1981 skulle John til England, for at skrive kontrakt med Ipswich, men hans færge blev aflyst pga. dårligt vejr. I mellemtiden ringede en mellemhandler fra Español i Barcelona med et tilbud og derfor, blev det i stedet en tur til spansk fodbold.

I perioden 1981-1988, var John en stjernespiller for RCD Español, hvor han nåede at spille ca. 300 klubkampe og i 1987, blev han kåret som den bedste udlænding i hele den spanske liga. Holdet nåede i 1988 hele vejen til finalen i UEFA Cup’en, men måtte se sig slået af Bayer Leverkusen efter straffesparkskonkurrence. Efterfølgende skiftede han til Malaga, hvor han spillede et par sæsoner og havde ca. 40 optrædener for klubben.  

Efter sit ophold i Spanien, vendte John hjem til Esbjerg fB, hvor han spillede yderligere 76 kampe for klubben og hjalp dem op fra 2. til 1. divisionen.