Fodbold Jens Petersen

  • Født — 22. december 1941
  • Død — 9. marts 2012

Jens Petersen var en del af EFB's guldhold i 1960'erne, landsholdet og desuden professionel i Skotland, Belgien og Østrig.

Klubber
EFB, Aberdeen FC, SK Rapid Wien, Racing Mechelen, Varde IF
Hold
EFB - ungdom
EFB - 147 kampe
Aberdeen FC - 205 kampe
SK Rapid Wien - 16 kampe
Racing Mechelen - 35 kampe
Varde IF - 15 kampe
Landsholdet - 22 kampe
U-landsholdet - 3 kampe
Udvalgte titler
Danmarksmester med EFB i 1961, 1962 og 1963
Pokalvinder med EFB i 1964

Jens Petersen, født den 22. december 1941 i Esbjerg, hvor han også fik sin fodboldopdragelse. Efter en tid med ungdomsfodbold fik han som 18-årig debut på Esbjerg fB´s 1. hold i 1960, inden han fra 1965 blev professionel i Skotland.

Jens Petersen var en meget arbejdsom fløjhalf med et stort arbejdsområde, og var desuden en glimrende boldspiller. Han gik altid i spidsen, når der skulle udføres en ekstraordinær indsats. Han var både på banen - og uden for - en glimrende kammerat, der altid udviste en særdeles eksemplarisk opførsel. Jens Petersen opnåede fortjent at blive den første i Danmarkshistorien, der blev kåret til "Årets spiller i Danmark" - det skete i 1963. Kåringen var iscenesat af avisen Socialdemokraten (Aktuelt), og udvælgelsen blev foretaget af et ekspertpanel med selveste Knud Lundberg i spidsen.

Jens Petersen var fast mand som venstre half på det Esbjerg hold, der i 1961, 1962 og 1963 tog det danske mesterskab hjem til Vestjylland, og han var også i 1964 med til at hjemtage pokalen til Esbjerg efter en sejr på 2-1 i pokalfinalen over Odense KFUM.

Jens Petersen har efterfølgende været træner for Varde, Esbjerg B47 og Tarp (samlet i 10 år).

i 1996 blev han direktør for Esbjerg Idrætspark og Svømmestadion Danmark. Afslutningsvis var Jens Petersen projektchef i Sport & Event Park Esbjerg.

Jens Petersen døde 9. marts 2012 efter længere tids sygdom, 70 år gammel.